Jeg skaber tryghed i rummet – så I kan koncentrere jer om indholdet
Ordstyrer, moderator og konferencier til jeres årsmøde, konference eller debat
Som journalist har jeg trænet øret for den gode historie – og modet til at stille det spørgsmål, alle tænker, men ingen siger højt. Som mediator/konfliktmægler og uddannet debatpilot skaber jeg tryghed, når det bliver personligt eller ubehageligt – så alle tør sige noget, uden at være bange for at sige det forkerte. Den kombination bruger jeg, når jeg står i spidsen for jeres dag.
Din indsats som konferencier havde en markant betydning for dagens helhedsoplevelse. Du skabte en rolig og professionel ramme, der bandt hele programmet sammen.
Anders Sekkelund, aktivitetsansvarlig, Sclerosefestival 2025
Erfaring fra scenen
Gennem årene har jeg ledet et hav af debatter – for Mental Talk, på Herning Bibliotek, som journalist og på Folkemødet på Bornholm, hvor jeg blandt andet arrangerede og modererede en paneldebat om tabuer i mental sundhed med folketingsmedlemmer og en række patientforeninger på scenen.

Mental trivsel – mit speciale
Mine erfaringer med blandt andet Mental Talk og samarbejde med mange bruger-foreninger og organisationer, gør at jeg har en særlig styrke inden for mental trivsel og psykisk sundhed – men jeg garanterer, at jeg også kan løse andre opgaver. Uanset om I måtte have brug for hjælp til en generalforsamling, en eller flere debatter, en konference eller en faglig temadag.
Det får I
En ordstyrer der er grundigt forberedt, holder tiden, skaber tryghed omkring de svære spørgsmål – og sikrer, at alle går derfra med noget at tage med hjem.
Jeg sikrer, at I roligt kan overlade ledelsen af ordet og scenen til mig – så I kan koncentrere jer om noget andet.
Som aktivitetsansvarlig for Sclerosefestival 2025 vil jeg gerne fremhæve, at din indsats som konferencier havde en markant betydning for dagens helhedsoplevelse. Fra starten af arrangementet skabte du en rolig og professionel ramme, som bandt programmet sammen og understøttede både oplæg og publikumsoplevelse på en naturlig måde.
Din forberedelse var tydelig i måden, du indgik i interviews med oplægsholderne på, hvor samtalerne fremstod nærværende, respektfulde og velafbalancerede. Særligt samtalen med podcast-pigerne fra “Vi prøver igen i morgen” – Diana, Malene og Simone – fungerede som et stærkt indslag, hvor du formåede at skabe en tryg og engagerende ramme, der gav plads til både personlighed og publikumsinvolvering.
I det samlede flow gennem dagen bidrog du til en stabil og velkoordineret gennemførelse af programmet, hvor overgange og stemningsskift blev håndteret med sikkerhed. Dette gav arbejdsgruppen mulighed for at fokusere på den praktiske afvikling bag scenen, hvilket havde stor værdi for den samlede afvikling af Sclerosefestival 2025.
Afslutningsvis vurderes din indsats som en væsentlig del af festivalens succes, og jeg vil gerne understrege, at dit bidrag har haft en positiv og mærkbar effekt på både publikum og afvikling. Jeg vil derfor anbefale et fortsat samarbejde, da dine kompetencer som konferencier tydeligt understøtter arrangementets kvalitet.
— Anders Sekkelund, aktivitetsansvarlig, Sclerosefestival 2025
Skriv til mig, hvis du vil høre mere: brian@konfliktimmun.dk / 4058 8020